TUCdekra.DK / Uddannelser / EU Efteruddannelse
Bookmark and Share
subpageTopImageNoText.jpg
 

EU efteruddannelse

shadow

Lovpligtig efteruddannelse.

Læs her hvordan du sammensætter din efteruddannelse.

Formålet med uddannelsen er:

  • Sikre at chaufføren har de kvalifikationer, der i dag er nødvendige for en professionel chauffør. 
  • Højne færdselssikkerheden og forbedre miljøet.
  • At der gives efteruddannelse til alle nuværende samt kommende chauffører.

Målgruppe: Det er i EU-regi bestemt, at alle nuværende og fremtidige chauffører, der udfører erhvervsmæssig godstransport eller buskørsel skal gennemføre efteruddannelse hvert femte år. Reglerne gælder fra den 10. september 2008 for erhvervsmæssig personbefordring med bus og fra den 10. september 2009 for erhvervsmæssig godstransport. Fra disse datoer vil bestemmelserne om hvidt og blåt kvalifikationsbevis for erhvervschauffører blive ophævet.
Da der er tale om 76.000 chauffører, har Færdselsstyrelsen udarbejdet en tidsplan for, hvorledes indfasningen skal ske. Du kan på skemaet herunder se, hvornår du senest skal have gennemført din efteruddannelse.

Eksempel: Hvis du har fødselsdag den 15. december og kører bus erhvervsmæssigt, skal du være færdig med dine 5 dages efteruddannelse senest den 30. juni 2011.

Indfasningsordningen for buschauffører er fastsat således:

 Fødselsdato Efteruddannelse gennemført senest
 1., 2. eller 3. 30. juni 2009
 4., 5. eller 6. 31. december 2009
 7., 8. eller 9. 30. juni 2010
 10., 11. eller 12 31. december 2010
 13., 14. eller 15. 30. juni 2011
 16., 17. eller 18. 31. december 2011
 19., 20. eller 21. 30. juni 2012
 22., 23. eller 24. 31. december 2012
 25., 26. eller 27. 30. juni 2013
 28., 29., 30. eller 31. 31. december 2013

Indfasningsordningen for godschauffører er fastsat således:

  Fødselsdato Efteruddannelse gennemført senest
 1., 2. eller 3. 30. juni 2010
 4., 5. eller 6. 31. december 2010
 7., 8. eller 9. 30. juni 2011
 10., 11. eller 12. 31. december 2011
 13., 14. eller 15. 30. juni 2012
 16., 17. eller 18. 31. december 2012
 19., 20. eller 21. 30. juni 2013
 22., 23. eller 24. 31. december 2013
 25., 26. eller 27. 30. juni 2014
 28., 29., 30. eller 31. 31. december 2014

 

Hvis du ikke gennemfører din efteruddannelse i rette tid, får du som chauffør kørselsforbud, hvis du bliver stoppet af politiet. Du vil også få en bøde for at udføre erhvervsmæssig kørsel uden at have chaufføruddannelsesbevis.

Mål
Målet med kurset er, at deltagerne erhverver og vedligeholder grundlæggende kompetencer og kvalifikationer, som lever op til de krav, som er fastsat i EU-regi.

Varighed og afholdelsesform
Efteruddannelsen varer 5 dage, hvoraf de 3 dage indeholder obligatoriske fag. (nye trafikregler, regler for arbejdstid, køre-/hviletid, transportlovgivning, førstehjælp, defensiv- og energirigtig kørsel.) De sidste 2 dage kan der vælges imellem en række forskellige kurser. Der vil desuden blive mulighed for at vælge et brancherettet 5 dages kursus som en færdig ”5 dages pakke” f.eks. rutebuskørsel eller international turistkørsel, indenrigs distribution eller international godstransport. 

Kurset/uddannelsen kan afholdes både som dag / aften eller weekendkursus, lige som det kan afholdes ude hos selskaberne/vognmanden selv. Kurset kan opdeles i flere moduler, hvor undervisningsdagene ikke er sammenhængende. 

Kursusbevis
Deltagerne modtager kursusbevis, såfremt man har gennemført kurset uden væsentlige forsømmelser.

Bemærk!
Når du har gennemført grundlæggende kvalifikationsuddannelse eller efteruddannelse, kan du ansøge om et chaufføruddannelsesbevis.

Vi sender ansøgningen elektronisk til den kortproducent, som Færdselsstyrelsen har godkendt. Et vellignende fotografi, som vi tager af dig, og din scannede underskrift sendes med. Hvis du har gennemført uddannelsen på flere uddannelsescentre, indsendes ansøgningen af det uddannelsescenter, hvor du har gennemført den sidste del af uddannelsen.

Det er en betingelse for at udstede et chaufføruddannelsesbevis, at du har gyldigt kørekort til den pågældende kørekortskategori. Du skal derfor forevise gyldigt kørekort over for os. Vi udsteder et midlertidigt chaufføruddannelsesbevis til dig. Chaufføruddannelsesbeviset vil blive sendt til dig med posten.

Der er fastsat et gebyr på DKK 500,- for udstedelse, fornyelse og bortkomst af et chaufføruddannelsesbevis.
Chaufføruddannelsesbeviset skal medbringes under kørslen og på forlangende forevises for politiet. Du kan få en bøde, hvis du ikke medbringer beviset under kørslen.

Indholdet i kursus
På efteruddannelsen får du uddybet og repeteret nogle af de emner, der er dækket af den grundlæggende kvalifi­kationsuddannelse. Du får ajourført og revideret de kundskaber, som er væsentlige for dit arbejde med særlig vægt på færdselssikkerhed og rationelt brændstofforbrug. 

Uddannelsen er finansieret af AMU, hvorfor der bliver udbetalt VEU-/Løntabsgodtgørelse efter gældende regler. (se nærmere under "Værd at vide/VEU)

Pris for kursus: (DKK 122,- pr. dag ) Total DKK 610,-

TUCdekra.DK / Uddannelser / EU Efteruddannelse

Kontaktinfo

TUC A/S | Kirkebjerg Parkvej 7 (tidligere Industrivej 7), 2605 Brøndby | 43 425 425 | tuc@tuc.dk | CVR: 83 68 55 14

INFORMATION
OM BRUG AF COOKIES

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.